Gå til produktoplysninger
1 af 1

Freimeisterkollektiv

Freimeister Rosmary Herbal Geist 126

Freimeister Rosmary Herbal Geist 126

Normalpris 199,00 DKK
Normalpris 199,00 DKK Udsalgspris 199,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter.

Freimeister Rosemary Herbal Geist 126 er en urte-”geist” udover det sædvanlige. Sjældent har vi smagt noget så intenst og ”ægte” i smagen! Her er blot to ingredienser: hvedespiritus og rosmarin. Hemmeligheden bag den friske og levende aroma og smag, skal findes i den lidt særegne metode, geisten laves efter: Georg Hiebl fylder en 50-liters-ståltank med neutral hvedespiritus, og tager den simpelthen med ud i marken hvor urterne høstes (i dette tilfælde rosmarin). Så snart de er oppe af jorden, tilsættes de alkoholen. Når urterne macereres uden den mindste forsinkelse, bevares deres aroma langt bedre, når spiritussen efterfølgende destilleres. Der er en verden til forskel fra urter som fx bestilles tørrede fra et andet land, og først bruges efter flere uger (eller måneder), hvor de har mistet mange af de volatile aromaer.

OBS: 20 cl

Farve: Klar.
Duft: Intens, frisk og fyrig duft af rosmarin, som også fornemmes floral og næsten lidt ”spicy”.
Smagsnoter: Smagen er virkelig også stor og intens, tæt pakket med rosmarin, harpisk, blomster, mynte.

Serveringsforslag: Den kan nydes rent, men er næsten bedre som det lille ”c'est je ne sais quoi” i andre cocktails. Prøv fx et par dash i en Gin & Tonic eller en Negroni!

Freimeisterkollektiv er noget helt unikt på spiritusscenen: en verdensomspændende sammenslutning af uafhængige mikrodestillerier med et fælles mål om håndværk, kvalitet og gennemsigtighed. Destillerierne spænder over mange lande: fra Tyskland og Østrig til Mexico og Rwanda, og diversiteten i spiritustyper er lige så imponerende – her finder man alt fra amaranth-vodka, rye whiskey og mezcal til vermouth og amaro! På Freimeisters hjemmeside (https://freimeisterkollektiv.de/en/) er der ingen hemmelighedskræmmeri – her kan du for hver spiritus finde ingredienser og opskrift, samt portrætter af producenterne og forslag til cocktails, som er udviklet af nogle af verdens førende bartendere.

Det er ikke et koncept vi har set før, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at sikre, at det er kommet for at blive!

Se komplette oplysninger